PROFFSESONGEN 18

Jeg forstår ikke hvorfor de gang på gang lar Sagan gå. Får Sagan luke så vinner han jo. - Gammelt jungelord

Og det skjer av og til i andre sportsgrene også.

Det ville være så dejligt, hvis et billede som dette kunne overbevise os om, at Michael Goolaerts’ liv fik en nærmest lykkelig afslutning, fordi han døde så pludseligt, i færd med at udøve sin elskede sport på (måske) den allerstørste scene af dem alle, brostenene i Paris-Roubaix.

Men vi ved godt, at historien om Goolaerts’ død er en tragisk historie om en ung belgisk cykelrytter, der, som flere andre før ham, er gået bort i alt for tidlig en alder. Og som efterlader i første omgang familie, venner, holdkammerater og sekundært hele cykelmiljøet i dyb sorg.

Og selvom lige netop Michael Goolaerts død måske var indtruffet, uanset om han havde siddet på sin cykel eller ej, minder hans historie nok også de fleste om, hvorfor det er, vi er så fascinerede af cykelsporten. Måske den sport i verden, der kommer tættest på at symbolisere selve livet 1:1, og som i den grad foregår ude i virkeligheden.

En stor mester bliver født, andre kører sig ind i folks hjerter og bevidsthed med stærke og smertefulde nederlag og enkelte rammes af den ultimative skæbne. Døden.

Fra Coppi til Simpson til Casartelli til Kivilev til Vandenbroucke til Pantani til Weylandt til Scarponi. Og nu altså Goolaerts.

Og som når den slags sker andre steder i livet, sidder vi lidt magtesløse tilbage, tænker over uretfærdigheden og det tragiske og sender gode tanker til de efterladte. For det er alt vi kan gøre.

Uanset hvor smukt billedet er. Og smukt er det.

Nå er ikke jeg opplest på dette i det hele tatt, men det er vel en sterk forbindelse til medikamenter på de fleste tilfeller hvor unge mennesker faller på idrettsbanen?

Jeg bare mener å ha lest en artikkel hvor hjertestans på idrettsbanen ble linka til bruk av smertestillende i forbindelse med å trumfe skader osv.

Kan ikke finne artikkelen igjen. Det pleier jo være et tegn på noe.