Kongepuddel 9 måneder

Min Mor har sig en Kongepuddel på 9 måneder, hun desværre ikke har de nødvendige ressourcer til at træne og opdrage ham.

Han er veldig godmodig, meget glad og fuld af energi, og netop det sidste er desværre medvirkende til at hun ser sig nødsaget til at få ham omplaceret.

Bastian som hunden hedder, er passet, plejet og behandlet med meget kærlighed og omsorg. Han er god til at gå i bånd, men så snart han møder andre mennesker bliver han meget begejstret.

Jeg er sikker på at med en erfaren og god ejer så kan han blive en rigtig fin familie hund.

Se annoncen på finn.

http://m.finn.no/bap/forsale/ad.html?finnkode=69715006&ref=ads&myad=69715006

Prisen er ikke det altafgørende, en god ejer står i højeste prioritet.

Han har fået alle vaccinationer og har pass.

Kongepuddel regnes vel som en av de mest intelligente hunden som finnes De som eventuelt måtte ha noen negative assosiasjoner med puddel må sette seg inn i forskjellen på kongepuddel og andre pudler. Sagt litt flåsete så er det ene hund og de andre...

Lynnet og fysikken til en kongepuddel må da gjøre dem til noe av det mest optimale som finnes for stihund? Men jeg er nok enig i at med det energinivået de har så trenger en tydelig og litt aktiv eier.

Ja helt sikkert, og især det med at være tydelig har min mor nok desværre overvurderet sine evner. Og så har hun problemer med ryggen, der gør at hun ikke har kræfterne til styre ham ordenligt.

Det er helt tydeligt at hunden har brug for en dominat person til at sætte dagsordenen.

Det er utrolig synd, da hun er ualmindeligt glad for ham, og så længe de bare sammen de to, så er han en skøn hund, men at få ham socialiseret blandt andre mennesker og hunde har hun ikke kapacitet til.

Har hun/du gått, eller vurdert å gå, noen kurs med hunden? Å få hunden til å fungere/ha kontakt/samarbeid med føreren med distraksjoner fra andre hunder og mennesker til stede, er i alle fall noe jeg har god erfaring med fra kursplassen.

Disse, f.eks:

http://oslo-hundeskole.no/buskerud/

Hun har været på et kurs, og hun burde tage på flere, og jeg tror du har fuldstændig ret at det er det der skal til, desværre så er ryggen hendes ikke i stand til at holde og styre godt nok til at hun er tryg ved det. Det er jo en veldig stærk hund, og med en diskopolaps der driller så må hun være forsigtig..

Både hun og jeg er veldig kede af at det ikke blev vurderet bedre, hvilken race og type hund hun valgte.

Set i bakspejlet skulle hun have overtaget en lidt eldre hund, der skulle have nyt hjem, da hun både har tid og lyst til at give en hund et dejligt hjem.

Det er ingen skam å omplassere hvis man finner ut at man ikke kan tilby hunden det den trenger, og sørger for at den får det bedre. Lykke til. Det ser ut som dere er opptatt av at den skal få det bra, og det er prisverdig. Selvsagt er det trist, men noen ganger er ting trist. Det går helt sikkert an å finne en hund som kan tilby selskap og kos, og som har mindre krevende behov. Man må bare bruke litt tid på rasevalg og vurderinger.

Lykke til!

Kanskje unødvendig å nevne, men har du vært i kontakt med http://www.fod.no ?

Vil bare gi tommel opp til det du sier om at eldre eller litt mindre aktive mennesker kan ha stor lykke med å ta til seg en litt sedat omplasseringshund fremfor en valp. Man kan styre litt hvordan det går med riktig valg av rase, men det er utrolig mye arbeid med en valp uansett. Selv den lateste med og mest bedagelige golden kan være mer enn en håndfull som valp. Da min mor skulle ha ny hund fikk hun en 2 år gammel spansk vannhundt. Da kunne hun vite akkuratt hvordan lynnet på hunden er og det har blitt et fantastisk fint og lykkelig samboerskap. Men jeg tror ikke det hadde blitt sånn om hun hadde fått den som valp.
En stor fordel med å ta en omplasseringshund er også at det inkludere kompetansen til profesjonelle som kan vurdere dine ønsker/behov og hundens lynne og som har alt å vinne på å få til en god match. INGEN vet hvordan en valp blir som voksen og jeg tror nok at kompetansen til for eksempel FOD langt overgår det en vanlig oppdretter kan vurdere ut fra å observere en valp på et par måneder.

Tak for svar alle sammen!

Bastian er nå blevet omplaceret, eller det vil sige, han er kommer hjem til opdrætter igen. Vi blev kontaktet af opdrætter der gerne ville tage ham hjem igen. Vi har fået positive tilbagemeldinger i forhold til hvor godt han syntes at have det og hvor godt han var plejet, det er dog tydeligt at han savner min mor Men de var jo også tæt knyttet, da de havde været sammen, kun de to, nærmest dag og nat de sidste 7 måneder...

Jeg er nå begyndt at se efter en ny hund til min mor, uden at min mor i første omgang ved det,, min mor er selv lidt forbeholdene, når jeg har spurgt lidt ind til det, da hun har veldig dårlig samvittighed, og føler at hun ikke kan tillade sig at tage en anden hund ind, men jeg ved at det er det bedste for min mor, og at hendes livskvalitet bliver væsentlig forhøjet, og derudover ved jeg også at hun selvfølgelig er i stand til at have en hund, selv om at hun har måttet sige farvel til en. Min mor føler dog helt sikkert at hun har fejlet stort..

Jeg har både kontaktet FOD og kigger selvfølgelig på Finn. Det er desværre bare ikke så ofte at man finder små selskabshunde til omplacering. Derfor har jeg også kigget lidt på valpe og unge hunde..

Jeg har fundet en Griffon bruxellois på 5 måneder, der temperamentsmæssigt skulle passe godt til min mor, jeg skal ud og besøge den i aften.

Den er jo stadig ung, men jeg tænker at, nu når den er 5 måneder gammel har man en bedre forudsætning for at se hvordan dens personlighed er, er det korrekt, eller er 5 måneder stadig for tidligt? Samtidig har vi også mulighed for at møde begge forældre til hunden.

Hvis både Valp og forældre synes at være i overensstemmelse med et temperament der passer min mor, vil i så mene det er forsvarligt at købe en så ung hund til min mor? Selvfølgelig skal min mor involveres inden køb, jeg vil bare godt have så meget som muligt på plads inden hun skal tage stilling til om hun er klar eller ej.

Er der evt. nogle der kender til racen? Jeg har selvsagt googlet osv, men førstehåndsberetninger er altid mere interessante.

Nå kjenner jeg ikke din mor, men selv om man velger en snill og rolig rase krever det jo mye arbeid å få hunden til å bli "skikket" sosialisering og trening må jo til uansett, og det betyr ofte mye fysisk arbeid. Er du sikker på at Hu er i stand til dette?

Ja det er et veldig godt spørgsmål. Jeg er dog ret sikker på at størrelsen har en del at sige. Min mor brugte veldig mye tid på at træne med kongepudlen, det store problem var dog at hun ikke havde kræfter til at træne ham blandt andre hunde og mennesker, da han slet og ret var for stor, stærk og tung.

Men en gåtur på flere timer om dagen er som sådan ikke et problem. Omend det med Griffon rasen ikke skulle være nødvendigt i samme omfang?

Jeg er også helt med på at alle valpe uanset racer trenger meget arbejde. Dog synes det blandt den research jeg har lavet at der alligevel skulle være stor forskel på en lille selskabshund som en Griffon og så en Kongepuddel?

Men selvfølgelig skal det overvejes godt og grundigt.

PS. Det skal lige siges at hun tidligere har haft en blanding af en tibetansk terrier og labrador, tror jeg det var, og den havde hun i mange år indtil han til sidst døde af alderdom. Dette gik veldig bra.

Gode spørsmål!

Jeg vli også på det sterkeste anbefale at dere ser etter en hund som er minst 2 år. Min erfaring er at det er først da du kan være noenlunde trygg på lynnet til hunden. Det vil si om den er av det rolige og litt sedate slaget som passer en voksen kvinne. Alle mine hunder har krevd mye jobb frem til de var to år, men etter det synes jeg de er langt mer stabile.

Det er helt sikkert noget jeg vil tage til efterretning! Og også vores klare førsteprioritet. Besøget idag er lige så meget for at sondere markedet, om man vil, og så møde en af de mindre hunderaser. Det er nemlig nogle der bor i nabolaget.

I forhold til at finde en lidt ældre hund der er der selvfølgelig det, at det er meget sjældent at folk vil af med en snill, rolig godt opdraget selskabshund. Naturligt nok kan man sige.

Ved kontakt med FOD blev det i hvert fald hurtigt klart at hunde for omplacering ofte er hunde der på den ene eller anden måde er forsømt og derfor kræver ekstra arbejde/erfaring. Eller bare generelt er store hunde. Det samme synes at være gældene kigger jeg på Finn. Jeg tænker at sådanne hunde generelt er i høj kurs, og eller nemt kan afsættes til venner og bekendte?

Nu skal det hele selvfølgelig heller ikke ske på en dag, da vi som udgangspunkt har god tid, men at vente et år f.eks. er nok heller ikke aktuelt.

Ja, du har selvsagt rett i at rolige voksne hunder er mer sjeldne. Det hører med til historien at hunden min mor fikk var omplassert, men da av en oppdretter som plasserer ut hunder som hun ikke lengre bruker så aktivt. Kanskje det er en løsning? Å ta kontakt med oppdrettere og høre om de har hunder som de ønsker å plassere ut? Det kan som regel bety i praksis at hunden er min mors, men at oppdretter har rett til å bruke den i avl og kanskje ta den med på en utstilling nå og da.

Hvis hun greier å være mye ute på tur, samt ikke får smerter ved å bøye seg ned skal man jo ikke være redd for å skaffe en liten valp. Gitt at man er motivert for jobben.

Jeg har ikke vokst opp med hund selv, men min mor skaffet seg hund etter at jeg forlatet redet. Hun brukte mye tid på å se etter egnet rase, og jeg anser henne som en meget reflekter og fornuftig dame.

Hun så etter en hund som ga selskap, kunne være med på tur, men ikke trengte flere timer for å slites ut. Allergi vennlig samt røyte fri. Hun endte opp med rasen http://www.nbhk.info/sider.php?s=6&m=10 Bichon havanese. Hun er veldig fornøyd, vi andre liker den også godt.

Jeg har dog ikke mye kjennskap til andre raser, så du får ta det med ei klype salt. Men jeg tror rasen kan være verdt å sjekke ut for din mor

En hund på 5 kg er jeg sikker på skal gå greit nok, hun passer jævnligt vores dreng på 2.5 år og det går greit det også

Problemet med den "store" kongepuddel var når han pludselig trak i snoren, hvilket han gjorde ganske ofte, det var ikke brar. Og så også det at hun ikke umiddelbart kunne løbe en lang tur med ham..

Det sagt så kunne jeg være nervøs for at hun vil behandle hunden lidt for godt, således hun ikke får sat sig igennem som den dominante person i "forholdet". Men dette er noget jeg blot formoder, med henblik på tilbagemeldingerne fra opdrætteren der tog Bastian tilbage så var han, fint opdraget med tanke på alderen.